Mejrup GU Fodbold - 50 års jubilæum


Træner- & Lederafslutning

Som tidligere annonceret vil Mejrup Fodbold gerne invitere dig og din partner til

JUBILÆUMSFEST i Mejrup Hallen
Lørdag den 24. september


Festen er arrangeret af et jubilæumsudvalg fra MGU, men da fodboldafdelingen også har 50 års jubilæum i år, synes vi, det er meget passende at afholde vores årlige træner/lederafslutning her. På den måde fejrer vi vores fodboldklub og bakker samtidig op om MGU’s store fest, der kan blive helt fantastisk med både underholdning, god musik og masser af lokale deltagere.

Det koster 250,- at deltage i festen. Men det betaler fodboldklubben for dig og din partner. Fordi du har budt ind med flere frivillige arbejdstimer i klubben. Det er vi meget taknemmelige for!

Bestilling
Det eneste du skal gøre NU er at skynde dig at booke en billet (eller to) hos dorthe@baunbaek.dk. Mejrup Fodbold har reserveret 100 billetter – så her gælder først til mølle. Skriv navn, funktion, mail og mobil samt naturligvis din partners navn, når du bestiller.

Bestiller du en af disse “fodbold”billetter, kommer du til at sidde ved et stort fælles fodboldbord.

Vi glæder os til at se dig til en KÆMPE fest i Mejrup Hallen!

Mejrup Fodbold
Bestyrelse og JUBI-udvalg

50 års Jubilæum i Mejrup

”Det skal fejres…”

Læs dette og mere i vedhæftede fil.


Kære Læser

Velkommen til 50 års jubilæumsbladet.

Vi er utroligt stolte af at præsentere denne specialudgave for jer.


Der er blevet knoklet hårdt i kulissen for at indsamle materiale fra de sidste 50 år i
Mejrup.

En stor og dybfølt tak til alle som har bidraget til det, vi har i dag.


Vi håber at se mange af jer i løbet af festdagen, den 24. september 2016.
God fornøjelse med 50 års jubilæumsbladet og tak for de første 50 år.

Michael Bjerre Drost
Formand - Mejrup Borgerforening

Mogens Wiese
Formand - MGU
Tilknyttet fil:    Jubilæumshæfte (2338 Kb)


Tag DEL i fejringen af 50 års jubilæet
Vi vil her på hjemmesiden i den kommende tid skrive små historier fra en svunden tid. Vi vil krydre med lidt billeder undervejs fra diverse scrapbøger.

Vi har tænkt os at fejre jubilæuet hele ugen i uge 38 med mange hjemmekampe for både børn og voksne. Til kampene har vi boder klar og vi håber, at alle i Mejrup vil være med til at sætte sig præg på ugen, såvel som på den store jubilæumsfest den 24. september.

Der kommer mere info på denne side – hold øje med det. Der kommer til at ske en masse!

Fodbold-jubi-udvalget er Torben Baunbæk, Ulla Pedersen og Dorthe Baunbæk.

Alle er velkommen til at komme med ideer – eller at give os en hånd med.
Billedet - Gunnar og Junior A - Jysk Mester, 1986

Gunnar Kristensen - en institution i Mejrup GUs fodboldafdeling
Som mange nok har set fejrer MGU og Centerforeningen 50 års jubilæumsfest, lørdag den 24. september. Mejrup Fodbold har også 50 års jubilæum. Som den eneste af de mange nuværende afdelinger i MGU.

Det var Gunnar Kristensen, der er i 1966 satte sig for at stifte en fodboldklub. I første omgang var det herrerne der spændte støvlerne, men snart kom også pigerne til.
Gunnar bliver hædret af Danmarksserieholdet fra 2012

Historien om Gunnar Kristensen og Mejrup fodbold
Gunnar Kristensen må siges at være indbegrebet af Mejrup GU. Fodbold optog ham mest, men hele MGU nød stor glæde af hans store entusiasme for klubben. Efter han vendte tilbage til Mejrup, beklædte han i mange år stillingen som halbestyrer sammen med sin kone, Marie, der var en uvurderlig hjælp og afholdt af de mange brugere, der kom i centret.

Gunnar Kristensens lederkarriere startede, da han flyttede til Mejrup i 1966. Han var med til at danne fodboldafdelingen, og i de første tre år bestred han formandshvervet for fodboldafdelingen, og fungerede samtidig som træner for seniorholdet og flere ungdomshold.

Mejrup GU, som blev dannet midt i 1960'erne, har især markeret sig inden for kvindefodbold. Hvad der startede i det små, udviklede sig efterhånden til meget fine resultater. MGU havde et talentfuldt kuld piger, som fulgtes ad op gennem rækkerne og i seniortiden spillede klubben fra serierækkerne og helt op i 1. division.

Følg os på Facebook, hvor du kan dele dine oplevelser og dine billeder med andre nuværende og tidligere spillere, trænere, holdleder eller bestyrelsesmedlemmer fra Mejrup GU - fodbold.

Opdateringer


18.4.18Dame KS Trup Foråret 2018
18.4.18Dame S1 Trup Foråret 2018
17.4.18U12 Drenge
17.4.18Herrer senior S5. 2018
17.4.18Dame senior KS 2018
17.4.18Dame senior 7/11 2018
17.4.18Dame senior S1 2018
17.4.18Dame Spillertrup (7/11) 2018
15.4.18U14 Drenge
15.4.18Træningsbanefordeling
Billedserier

Gallafest 2017
Fotograf: Ulla Pedersen
Mejrup Fodbold  |  Elkjærvej 26, Mejrup  |  7500 Holstebro  |  97 41 09 20  |   mail@mejrup-fodbold.dk