U15 Piger


Træningstider

Mandag kl. 17.15-18.45
Onsdag Liga 1 kl. 17:00-19:00
Torsdag kl. 17.00-18.30

Hvis man kun vil træne fodbold 1 gang i ugen, er det selvfølgelig også ok.
Kontakt trænerne for mere information.

Trænere

Henrik Skov Nielsen
T: 2065 2593  
Mail: lotte.henrik.nielsen@gmail.com

Pia Madsen
T: 2398 8399
Mail: pmjd@youmail.dk

Rico Kristensen
T: 2166 6337
Mail: ricokristensen@gmail.com

Mads Bach
T:
Mail:

U15 PIGER LIGA 1 (2004) 11M - EFTERÅR 2018, PULJE 851

U16 PIGER LIGA 2 (2003) 11M - EFTERÅR 2018, PULJE 823

U15 PIGER LIGA 3 (2004) 11M/9M - EFTERÅR 2018, PULJE 873

Nyheder

Ekstra kolorit på træningen

Onsdag aften var det cheftræneren, for superligaklubben AC Horsens, Bo Henriksen som forestod MGU-2004´s træning.
Grunden til det fine besøg, var at pigerne tidligere på året vandt en konkurrence gennem DGI Fodbolds Facebook side.
Pigerne havde en fantastisk aften, hvor de oplevede Bo´s meneskelige tilgang og hans indlevelse i fodboldspillet. Han skabte motivation, glæde og lidt vildskab.

Træningsstævne på BGI akademiet ved Hornsyld

Pigerne deltog i et træningsstævne på BGI akademiet ved Hornsyld.
Her spillede pigerne kampe, mod nogle af landets bedste hold - Silkeborg, Varde, Horsens, HIK og Kolding. Gennem stævnet viste pigerne rigtig godt fodbold.
Pigerne tabte kun en kamp søndag morgen mod HIK.
I den sidste kamp, som stod mod Kolding, var der DBU talentspejdere på sidelinjen - og de skrev flittigt op i deres lille bog ;-)
Efter kampen roste de pigerne for deres flotte spil.

Jyske mester i indendørs

MGU-2004 havde to hold med til Jysk Mesterskab for U13 piger i Pandrup. Et hold U13 B piger og et hold U13 A piger.

U13 A pigerne gjorde rent bord i de indledende kampe og blev sikker etter i puljen. Semifinalen skulle spilles mod et velspillende Kolind/Midtdjurs hold. Det blev en højintens kamp - hvor Mejrup trak det længste strå og vandt. Finalen stod mod Dybbøl IU som pigerne sikkert vandt.
Holdet bestod af: Emma V., Emilie H., Mikkeline, Mathilde, Sofie, Tida og Mariann.

U13 B pigerne blev også sikker etter i deres pulje. Dog var der lige et bump mod Give Fremad! Det skulle så vise sig at det netop var Give Fremad som pigerne skulle møde i semifinalen - her viste Mejrup pigerne at nederlaget i puljekampene var en fejl - kampen blev cementeret. Finalen stod mod Lemvig, som i turneringen havde spillet sig rigtig flot op. Men Lemvig tabte pusten og Mejrup vandt meget komfortabelt.
Holdet bestod af: Emma L., Anne W., Karoline, Anna Andrea, Lærke og Rikke.

Indendørssæsonen 2016-17

20 piger havde valgt at deltage i indendørs træning.
Det gjorde at vi havde 3 hold med i DBU turneringen - U13 A, U13B og U13C hold.
Alle tre hold var gennem sæsonen suveræne i hver deres række.
Gennem alle kampene for de tre hold - var der kun et enkelt nederlag og en enkelt uafgjort.

U13 A - Regions mester
U13 B - Regions mester
U13 C - Vinder af deres pulje - (Kunne ikke kåres som Regions mester pga. en disp. spiller)

Pigerne på hold 1 og 2 vandt efterfølgende Jysk Mesterskab.

Øvrige stævner
Pigerne har udover DBU turneringen deltaget i følgende stævner
- Energimidt cup, Skals - U13 piger - Guld
- Landbobankcup, Spjald - U13 piger - Guld
- Landbobankcup, Spjald - U14 piger - 4. plads
- Fjordcup, Hvide Sande - U13 piger - Sølv
- Fjordcup, Hvide Sande - U14/15 piger - Guld
- Raskmølle Cup - U13 piger - Sølv
- Vestjyskbankcup, Harboøre - U13 piger - Guld
- Vestjyskbankcup, Harboøre - U15 piger - Guld
- Ulfborg cup - U13 piger - Sølv
- Kjellerup cup - U13 piger - Bronze
- NRUI Julestævne - U14 piger - 4.plads
- Møllehøj fairplaystævne - 2 x U13 piger - Alle var vindere
- Møllehøj fairplaystævne - U14 piger - Alle var vindere
- Nordea cup, Ringkøbing - U13 piger - Sølv
- Nordea cup, Ringkøbing - U14/15 piger - Guld
- LGF cup, Lemvig - U13 piger - Bronze
- LGF cup, Lemvig - U14 piger - Guld
- Middelfart Sparekassecup U13 piger - Sølv

Der var  flere piger som tog cup spillere pokaler gennem stævnerne.
Så alt i alt har det seneste halve år været et rigtig fint år for U13 pigerne
Men vigtigst er det at pigerne har udviklet sig - og at der har været muligheder for alle piger.

Jysk mester i futsal

Mejrups U13-piger trodsede alle udfordringer og blev Jysk Mester i futsal i weekenden
Mejrup pigerne havde inden weekendens JM i futsal i Vildbjerg ikke spillet en eneste futsal-turnerings – eller stævnekamp. Holdet havde kvalificeret sig blot ved at tilmelde sig futsal i efteråret. Men da der ikke blev nogen turnering i DBU region 2 på grund af for få tilmeldte hold, endte Mejrups U13-piger automatisk i mesterskabs-slutspillet.

Det var derfor med smil på læberne og spænding i maverne at pigerne tog afsted til stævnet. Inden den første kamp fik pigerne ridset reglerne op, og træneren satte taktikken.

De indledende gruppekampe brugte Mejrup-pigerne på at få spillet ind under huden, og endte som nummer to i deres pulje efter en sejr og to uafgjorte.

Men herefter gik det stærkt.  Semifinalen skulle spilles mod Vildbjerg, hvor Mejrup vandt overbevisende.

Finalen stod mod AaB – igen var Mejrup meget overbevisende i deres spil og vandt sikkert 3-0 og kunne fortjent kalde sig jyske mestre i futsal i deres første turnering.

Sejren bliver ikke mindre bemærkelsesværdig af, at en af holdets spillere, Tida Sido, i en af de indledende kampe faldt og slog armen hårdt i gulvet. Tida ømmede sig, men hun følte sig klar igen til semifinalen, og hun spillede også finalen. Efterfølgende viste det sig, at hun desværre havde brækket armen i faldet.

Holdet bestod af: Anne W., Frederikke, Mikkeline, Sofie, Mathilde, Tida, Mariann og Emilie H.

Træningsstævner i Skyum

Pigerne har deltaget to gange i FC Thy´s træningstævner - Et i efteråret og et her i foråret.
Senest mødte pigerne FC Thy, Ålborg Kfum, AAB og Silkeborg hvor det blev til tre sejre og en enkelt uafgjort.

Atletikforløb

Udover vintertræningen deltog 22 Mejrup piger i et 7 ugers atletiktræning ved AK Holstebro, ledet af Sportschef Benny Machon.
Det var en målsætning: - at pigerne øger deres acceleration: ” at være hurtige på de første 5 sekunder” - at pigerne gennem øget bevidsthed om løbestil får en højere topfart.
Et super forløb som virkeligt kan anbefales - Pigerne synes at det var rigtig sjovt og godt.

Vintertræning

Gennem vinteren har 16 piger vintertrænet.
Vi lavede sammen med nogle af de bedste hold i Jylland og på Fyn en lukket vinterturnering for at gøre os klar til 11 mands fodbold - Silkeborg, Horsens, Lyseng, Hviding, Horsens, Kolding, Odense Q. og Mejrup. En turnering som blev afviklet med 3 halvlege af 25 min - Vi har fået rigtig meget ud af de 7 kampe gennem vinteren.

DBU stod for en aftens træning
Ved den sidste fredags træning inden juleferien var DBU Talenttrænerne, Kathrine og Bjarne forbi. De stod for træningen.
Trænerne var imponeret af potentialet og pigernes engagement og sammen tilbød de at komme en anden gang.

Talentstævne i Stensballe

I weekenden den 19. - 21. august var A-holdet igen i år til Talentstævne i Stensballe. Stævnet er for de bedste hold i Danmark. Vi var kommet i en svær pulje med bl.a. Kolding og HIK, og det resulterede desværre i, at vi blev nr. 3 i vores pulje og skulle møde favoritterne fra Marienlyst/OB i en "knald eller fald" kamp. Det blev en svær kamp, og vi tabte desværre 2 - 0, og dermed var vi ude af slutspillet. Vi endte på en 6. plads som nok ikke helt er godkendt. Vi lærte en masse af stævnet, bl.a. at der ikke er plads til, at man ikke er 100 % klar i hele kampen, når man spiller mod så gode hold, og at vi skal steppe en smule op, hvis vi vil blive ved med at måle os med de bedste.

XL Cup i Bording

A-holdet deltog i XL Cup i Bording den 6. - 7. august, hvor vi håbede på et bedre resultat end til Vildbjerg Cup i weekenden før. A-rækken var stærkt besat og bestod af 2 ATI hold, Lemvig og Hviding fra Vest rækken og så et enkelt Mesterhold. Alle kampene var meget lige, og det blev til 5 sejre og et enkelt nederlag til ATI 1. I finalen skulle vi så igen møde ATI 1, og denne gang var det så Mejrup, der gik fra kampen som sejrsherrer og dermed vindere af XL Cup.

Vildbjerg Cup 2016

Vi har deltaget i Vildbjerg Cup den 28. - 31.  juli med to hold. Vi havde lejet et stort fælles telt som alle pigerne kunne sove i, og det var en stor succes.
Vi havde en fantastisk tur, og alle glæder sig til næste sommer, så vi kan komme til Vildbjerg Cup igen :-)

Hold 1

Hold 1 var tilmeldt i A-rækken til Vildbjerg Cup sammen med 6 andre gode hold, så det var "alle mod alle". Alle kampene i puljen var meget tætte og ingen hold fik max. point. I Mejrups sidste kamp skulle vi spille mod Varde. Hvis vi vandt kampen, ville vi blive nr. 1, hvis vi spillede uafgjort ville vi blive nr. 2 og hvis vi tabte ville vi blive nr. 3. Resultatet blev desværre 0 - 1 til Varde, så igen i år blev det til en 3. plads for A-holdet til Vildbjerg Cup.
Holdet bestod af Mathilde H, Anne, Sofie, Maria H, Mikkeline, Frederikke,  Emma L, Mariann, Mathilde L, Karoline og Emilie H.

Hold 2

Hold 2 var tilmeldt i B-rækken til Vildbjerg Cup, og træner Rico havde på forhånd proklameret, at vi ville vinde Vildbjerg Cup, så det var en meget stolt træner, der sammen med de seje piger søndag kunne modtage guldmedaljer og pokal. Holdet gik ubesejret gennem turneringen uden der blev scoret mod os. I puljen vandt vi 2-0 over Farsø/Ullits ik , 3-0 over Horne/Tistrup/Sig, 1-0 over Tus Buppel. Derefter ventede semifinalen mod B93, som endte 0-0, men vi gik videre med flest hjørnespark, 6 mod 0. I finalen skulle vi så møde Rebild Syd, som også var ubesejret, men vi vandt 1-0 efter at have spillet vores bedste kamp under hele stævnet.
De seje piger er Freja N , Alberte , Johanne , Emma E , Louise , Maria E og Rikke fra Mejrup. Vi manglede lidt spillere, så vi havde lånt Emma og Anna fra Struer og Anna Andrea fra Spjald.

Afslutning på FCM træning i område 2

Som afslutning på forårets FCM træning skulle holdet med til BIF Cup i Brande den 30/6 - 3/7. Holdet stillede op i U-15 rækken, og vores piger spiller normalt U-12! Efter mange kampe stod FCM område 2 som vindere




Holdet bestod af:
Mejrup U-12: Sofie, Mathilde H, Emilie H, Louise, Frederikke, Mikkeline
Mejrup U-13: Sofie
Struer: Tida og Anna
Lemvig: Vibeke
Balling: Karen

Limfjords Cup

Som afslutning på forårssæsonen deltog vi i Limfjords Cup i Lemvig den 25. - 26. juni. Her spillede vi 6 kampe, inden vi stod som vindere af A-rækken.

Madsby Pigecup

U-12 pigerne deltog med et hold i Madsby Pigecup i Fredericia den 3. - 5.  juni. Det er Danmarks største pigestævne med 28 hold tilmeldt i U-12, så vi var noget spændt på, hvordan vi ville klare os. De fleste gode pigeklubber deltager ved stævnet, og vi var kommet i en svær indledende pulje med bl.a Kolding og Fortuna Hjørring og kun to hold ville komme i A-slutspillet. Det blev heldigvis os og Kolding. Efter yderligere 3 kampe var vi i finalen mod Kolding, som vi vandt 1 - 0 efter en meget lige kamp.

Vi havde håbet, at vi kunne stille med to hold til dette stævne, men desværre var der kun spillere til 1 hold.

FCM træning

Mandag den 25. april var der FCM udtagelse i Mejrup. 22 dygtige spillere fra FCM område 1 og 2 skulle vise deres fodboldkunnen overfor FCM. De bedste ville gå videre til en bruttotrup, der senere på foråret skal reduceres til 11 markspillere og 1 målmand. 6 af Mejrups U-12 piger kom igennem første nåleøje mod drømmen om deltagelse på FCM pigelicensholdet, der skal deltage i BIF Cup i Brande den 30. juni - 3. juli. Den 27. maj er næste udtagelse, som vi håber alle Mejrup piger klarer. Under alle omstændigheder vil pigerne få lært en masse og udvikle sig.

Følgende U-12 piger fra Mejrup er udtaget til bruttotruppen: Sofie Dupont, Mathilde Hansen, Mikkeline Bommer, Emilie Hoffmann, Frederikke Bæk og Louise Højland.

Læs evt. mere på følgende link:
fcmklubsamarbejdet.dk

Kontaktperson i UU

Helle Hastrup
T. 6171 2056

Opdateringer


19.8.18Dame S1 Trup Efteråret 2018
18.8.18U8-9 Piger
18.8.18Træningsbanefordeling
18.8.18Dame JS Trup Efteråret 2018
17.8.18Dame senior JS 2018
16.8.18Dame senior 7/11 2018
14.8.18Målsætning senior herrer
14.8.18Kampreferater S6, efterår 2010
14.8.18Herrer senior S1. 2018
13.8.18U15 Drenge
Billedserier

Fodboldskole 2018
Fotograf: Ulla Pedersen
Mejrup Fodbold  |  Elkjærvej 26, Mejrup  |  7500 Holstebro  |  97 41 09 20  |   mail@mejrup-fodbold.dk